Udredning
Udredning og diagnostik tilpasses barnets og den unges behov
På baggrund af den indledende vurdering aftales den videre udredning:
- En udredning er altid tilpasset det enkelte barns/den unges problemstilling, ressourcer og situation.
- Udredningen omfatter samtaler, test, interviews og evt. observationer i institution/skole.
Der vil oftest være behov for at indhente relevant materiale fra samarbejdspartnere om barnet/den unge og familien f.eks. egen læge, hospital, institution/skole, PPR eller socialforvaltningen – altid efter samtykke og aftale med jer. De forskellige elementer i udredningen samles og der diagnosticeres.
Derefter en tilbagemeldings-samtale med konklusionen på udredningen, diagnostik og anbefalinger af støttebehov for at sikre barnets/den unges udvikling og trivsel bedst. Efter aftale kan udredningen, konklusioner, diagnoser og anbefalinger beskrives i en erklæring. Erklæringen er jeres dokument og kan anvendes i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med skole/PPR og socialforvaltning.